Der er stille og ingen trafik i de fleste af de gamle, smalle gader i Chanias gamle bydel. Her er livlig handel i markedsgaderne med små souvenirforretninger og kunsthåndværksgallerierne.
Du vælger selv, men lad de små gyder føre dig rundt og lidt vild, så du hele tiden opdager nye, skjulte, ofte finurlige detaljer og fornemmer den gamle bydels fine magi.
De små kvarterer omkring den vestlige del af havnen, Topanas og Evraiki, vrimler med småforretninger, caféer og især smykke- og kunsthåndværksbutikker.