Fra byen Kritsá på Østkreta er der ikke langt til en af øens mest fotograferede og bedst besøgte byzantinske kirke, Panagía Kerá.
Treskibskirken ligger i en olivenlund omgivet af høje cypresser. I kirkens indre finder du øens formentlig bedst bevarede farverige og unikke byzantinske fresker, men tag selv en lommelygte med, så du kan se herlighederne i det mørke kirkerum.
Ved siden af kirken i kiosken sælges både kopier af ikoner, bøger, postkort, broderier og souvenirs.
Område: Den østlige del Oplevelser: Arkitektur