Kreta
Oplevelser i Kreta
Vi fortæller dig alt om de bedste oplevelser i Kreta.
De bedste seværdigheder i kreta
GRATIS GUIDE TIL REJSER TIL KRETA
Det er med god grund at Kreta, Grækenlands største ø, er en af danskernes foretrukne rejsedestinationer. På Kreta er der noget for enhver smag! Der er både større byer med et pulserende byliv samt mindre og charmerende landsbyer, hvor det vante liv blot går sin rolige gang. Kreta byder på historiske og kulturelle seværdigheder, eventyrlige udflugter i den mangfoldige uberørte natur, skønne hvide sandstrande med krystalklart vand, dykning og snorkling med fisk i alle regnbuens farve og meget mere. Kretas placering langt mod syd i middelhavet giver en sommersæson fra april til november, og der er derfor et behageligt klima størstedelen af året.
Kreta.dk er en gratis rejseguide, hvor du kan finde hjælp til at planlægge din rejse til Kreta. Find alt fra billige flybilletter, pakkerejser og afbudsrejser, tilbud på hoteller til de bedste spise- og shoppingsteder og meget mere.
Billige rejser til Kreta!
Der er forskellige udbud af billige rejser til Kreta. Hvis du har is i maven, og ikke har noget imod at pakke kufferten fra dag til dag, så er det måske en afbudsrejse (link til “afbudsrejser”) du skal overveje. En afbudsrejse udbydes normalvis i sidste øjeblik og er restpladser til de destinationer, hvis fly og hotel ikke er fyldt op. Derfor sælges pladserne til en utrolig lav pris, og du har derved mulighed for at spare mange penge på rejsebudgettet.
Hvis du ikke er særlig spontan, og helt vil have planlagt alt på forhånd, så er en pakkerejse eller en charterrejse måske mere noget for dig. På en charterferie bliver din rejse planlagt af dit rejseselskab med fly, hotelreservationer, udflugter, transport til og fra lufthavnen m.m., hvor en traditionel pakkerejse er mere individuelt tilrettelagte rejser, hvor eksempelvis kun fly og hotel er forudbestilt. Ved at bestille enten en pakkerejse eller en charterrejse til Kreta, får du typisk besparelser på din rejse, og du bestemmer selv hvornår, at du tager afsted.
Et mildt middelhavsklima
Klimaet på Kreta er tempereret af Middelhavet med tørre og varme somre og milde vintre med en smule regn. Bjergene og vindene medfører, at der kan være store vejrforskelle på øen. Generelt er der varmere på Sydkysten end Nordkysten. I sommerferien, juli og august, kan du forvente en gennemsnitlig dagstemperatur på 30-35 grader og en gennemsnitlig temperatur på ca. 20 grader i aften- og nattetimerne. Sommeren på Kreta starter i april og fortsætter frem til slutningen af september, derfor er Kreta også et oplagt feriemål i efterårsferien i uge 42.
Charmerende Chania
Chania er Kreta næststørste by og er opdelt i to, henholdsvis den nye bydel og den gamle bydel. Det er særligt den charmerende gamle bydel der lokker turister til. I dette område oplever du det autentiske Grækenland med de små pastelfarvede huse, smalle og snoede brostensbelagte gader og romantiske gårdhaver. Den største seværdighed i Chania er den skønne venetianske havn med små fiskerbåde og lystbåde og havnepromenaden. Nyd et måltid mad langs en af de mange hyggelige restauranter eller caféer der er beliggende langs promenaden, og sug den fantastiske græske stemning til dig.